Judy Gringer

Judy Gringer

Place of Birth: København, Danmark Birthday: 23 January 1941 Bio: Judy Gringer er datter af en jødisk skrædder i Bagsværd. Hun startede som balletelev på Det Kgl. Teater 1950-1955, men blev kasseret og drog i stedet på turné til Italien med Rita Clair-Balletten. Senere deltog hun som danserinde i Tivoli-revyen og efter medvirken i film kom hun i 1957 til ABC-Teatret, hvor hun var Lommer-pige i årene 1957-1964 og samtidig spillede på Aveny-Teatret. Her fik hun et gennembrud i samspil med Dirch Passer i succes-sketchen om \"Babs og Nutte\". Judy Gringer var fra 1964 freelance-skuespiller og spillede på de fleste københavnske teatre, bl.a. Fiolteatret og i provinsen. I sammenlagt tre år levede Judy Gringer som hippie i New York, hvor hun havde forskellige småjobs som babysitter og statist. Hun medvirkede også på revyscener bl.a. i Holstebro-Revyen. Hun sluttede sin scenekarriere i 1984 på Aveny Teatret i \"Amalie Skram\". Judy Gringer traf som 17-årig skuespilleren Dirch Passer som hun levede sammen med i fem år og senere i ti år med filminstruktøren Knud Leif Thomsen (2/9-1924 - 14/10-2003), med hvem hun har datteren Julie Gringer. Hun har også været gift med psykolog Bent Tage Truelsen, men dette ægteskab varede kun eet år. Hun medvirkede i en lang række populære spillefilm, bl.a. \"Pigen og pressefotografen\", \"Fem mand og Rosa\", \"Gift\", \"Sådan er de alle\", \"Den gale dansker\", \"Lenin, din gavtyv\" og \"Julefrokosten\" fra 1976 samt i TV-spillet \"Farfar til hest\".